Praktik Rosenlundskolen

Praktikopgave

Jeg vil i denne opgave beskrive min praktik periode på Rosenlundskolen i Skovlunde. Jeg var i praktik i sløjd og håndarbejde i 7 uger. I håndarbejde havde jeg to 4. klasser og i sløjd havde jeg to 5. klasser og to del hold fra 6. klasse af ca. 10 elever.

I sløjd lokalet havde man ikke værktøj nok til en hel klasse så jeg måtte lave om på min undervisningsplan til at starte med. Jeg blev nød til at dele klasserne op, så halvdelen skulle lave noget hvor den anden halvdel skulle lave noget andet og undervejs skifte når de bliver færdige med deres projekt.

I praktikken lagde jeg vægt på designprocessen. Eleverne var selv med til at designe deres knagerække, nøglebræt og julesok. Det blev åbne opgaver med faste rammer og mål.  

          

Håndarbejde

Eleverne blev introduceret, hvor jeg som underviseren gennemgik de forskellige broderi sting. Eleverne fik et øve stof som de kunne øve sig på, ved at se på billeder og lave de samme sting. Næste lektion hvor jeg skulle undervise dem igen, delte vi klassen op. Nogle elever havde allerede fået styr på det og andre havde svært ved at forstå metoderne til stingene og derfor var afhængig af at få hjælp. Jeg besluttede mig for at sætte eleverne med vanskeligheder sammen ved et bord, hvor jeg også sad og hjalp dem igang. Jeg viste trin-trin broderi stingene og forklarede dem med detaljer. eks: grensting; først danner man et V også et Y også laver man et V igen. De havde nemmere ved at forstå det, når jeg sammenlignede det med andre ting. 

Eleverne havde stadig svært ved at forstå det og havde mere brug for noget individuelt hjælp. Derfor skulle de gå i gang med de sting som de synes så nemmest ud og starte der fra. Og bede om hjælp når de gik i stå.
Når eleverne havde øvet nok skulle det godkendes før de kunne gå i gang med at klippe deres julesok ud efter en skabelon som jeg havde lavet. Jeg havde forstillet mig at eleverne selv skulle lave deres skabelon til deres julesok men jeg opdagede i starten af praktikken, hvor vanskeligt det ville være for dem og derfor lavede jeg på forhånd ca. 10 skabeloner som de kunne bruge.
Eleverne havde muligheden for at selv bestemme hvad de ville brodere og hvordan. Nogle valgte at skrive noget tekst på deres julesok og andre valgte at bruge de sting som de havde lært de forrige gange. Men det var fastgjort at alle elever skulle bruge mindst et af de broderisting som de havde lært i forløbet, på deres julesok. 

Eksempel på undervisningsplanen i håndarbejde (4.d+4.c)

Målet var at eleverne skulle lære at brodere med forskellige sting. Dette skulle de lære ved at brodere på en julesok som de selv skulle klippe ud og sy sammen. Eleverne blev hurtigt motiveret da det handlede om jul og julegaver.

Uge 47 Julesok	Introduktion til emnet Klasseundervisning med samtale mellem eleverne og læreren Læreraktivitet: Gennemgår hvad eleverne skal arbejde med i forløbet + materiale Eleverne samles ved et bord inden de går i gang og læreren forklarer de svære sting. Der bliver uddelt kopi ark af de forskellige sting, som eleverne skal følge. Elevaktivitet: Eleverne øver sig på et stykke stof indtil de lærer broderistingene
Uge 48 Julesok	Læreraktivitet: Gennemgår hvordan de skal klippe deres julesok ud når de når dertil. Hvilken side man må tegne på stoffet og at skabelonen skal sættes fast med knapnåle og at det skal ligge dobbelt fordi de skal bruge to sider. Elevaktivitet: Eleverne øver videre og bliver godkendt af læreren før de må gå i gang med at klippe deres julesok
Uge 49 Julesok	Arbejde videre. Opfriskning fra sidste lektion. Bl.a. Gennemgang af hvordan stoffet skal vendes  Læreraktivitet: tjekker elevernes øve stof Læreren viser eksempler af julesok som er lavet med de samme sting som eleverne har lært. (inspiration)  Elevaktivitet: Øver på sting og klipper julesok og broderer Mål: Alle elever skal gå i gang med at sy deres julesok
Uge 50 Julesok	Læreraktivitet: Viser eleverne hvordan man syer den hvide kant på julesokken. Læreren spørger om: Hvordan stoffet skal vendes når man skal sy den hvide kant på julesokken Elevaktivitet: Eleverne deltager og stiller spørgsmål Mål: Eleverne skal være i gang med at sy deres julesok sammen
Uge 51 Julesok Nøglering	Opfriskning fra sidste lektion Arbejde videre. Nøglering – Fletning/knytning
Uge 2 Nøglering	Introduktion til emnet Læreraktivitet: Viser eleverne billeder og metoder til knytning Evaluering

Sløjd
Eleverne fik udleveret opgavebeskrivelserne til første undervisningsgang. De blev introduceret i hvad vi skulle arbejde med i de 7 uger jeg skulle have dem. Jeg gennemgik begge opgaver de skulle nå at lave. Fordi allerede første dag skulle de i gang med opgaverne i to hold.   
Deres sløjdlærer havde allerede fortalt på forhånd at der ikke var materiale nok til et helt hold og derfor anbefalede hun at der skulle være et drengehold og pigehold, da de bedre arbejdede sammen således.
I opgavebeskrivelserne synes jeg det var vigtigt med et par billeder i deres , da det giver eleverne en forståelse for hvad de skal arbejde med og hvordan resultatet ser ud.                 

Jeg startede med at fortælle dem om designprocessen og at de selv skulle være med til at bestemme hvordan deres nøglebræt eller knagerække skulle se ud, dog var der en regel fordi eleverne skulle jo bruge dekupørsaven og derfor var det vigtigt at de ikke bare lavede en firkant eller femkant men noget med nogle rundeformer.            
Der blev gennemgået hvordan dekupørsaven bruges og hvorfor den er god og bruge.

Eleverne skulle have en gennemgang af hvordan man brugte en høvl og hvordan træet skulle vende når de skulle høvle det. Mange af dem kendte heller ikke til dekupørsaven så vi tog også en gennemgang af hvordan den skulle holdes og hvordan man kunne skifte retning på klingen. 

Evaluering

Elevernes motivation kom blandt andet af, at det var før jul og derfor ville de blive færdige med deres opgaver, for at bruge dem til julegaver.
Jeg havde forstillet mig at deres ting skulle vises til en udstilling på skolen, hvor hver elev skulle skrive en enkelt tekst om hvordan de havde lavet deres knagerække/nøglebræt/julesok. Eleverne var stolte og synes de var gode og derfor kunne de blive endnu mere stolte ved at vise det frem til resten af skolen men sidst i forløbet viste det sig at eleverne arbejde på en julegave som hurtigst muligt skulle laves og hjem og pakkes ind. 

Nogle elever blev dog ikke færdige før jul og derfor fortsatte vores juleforløb også efter juleferien. I håndarbejde blev en del færdige med deres julesok og i den sidste time jeg havde dem fik de lov til at knytte armbånd/nøgleringe.
I sløjd nåede alle elever at gå videre til næste opgave (enten nøglebræt/knagerække eller servietholder) men ingen elever nåede at afslutte begge opgaver. Deres sløjdlærer ville forsætte med eleverne indtil de blev færdige. 

Jeg evaluerede eleverne mundtligt. Jeg stillede dem spørgsmål og de svarede og vi diskuterede lidt deres svar og uenigheder. 

Undervisningsplan i sløjd Hold 2 (servietholder)

1.       Uge	Introduktion til emnet Klasseundervisning med samtale mellem eleverne og læreren Læreraktivitet: Gennemgår hvad eleverne skal arbejde med i forløbet + værktøjer og vejleder. Eleverne får en opgavevejledning med mål på. Når de har fundet ud af hvor meget træ de skal bruge, kan de begynde og save deres stykke ud. Læreren godkender om de er 0,9cm. Elevaktivitet: Skal høvle indtil deres bræt er 0,9cm højt
2.       Uge	Opfriskning fra sidste lektion  Læreraktivitet: gennemgår næste trin + Gennemgang af værktøj Læreren gennemgår hvordan de skal save deres enkelte stykker ud fra det stykke de har høvlet.  Elevaktivitet: Saver stykker ud fra deres bræt og sliber brædderne
3.       Uge	Arbejde videre. Opfriskning fra sidste lektion  Læreraktivitet: gennemgår næste trin. Eleverne skal nu bestemme hvordan deres servietholder skal se ud. De bestemmer selv forsiden og bagsiden på den. Det skal laves af finer som skal sømmes fast på. Eleverne skal introduceres i h vordan man bruger en hammer og hvordan man sømmer søm i træ. De skal vide at de skal bruge lim inden de sømmer brædderne sammen.
4.       Uge	opfriskning Klasseundervisning med samtale mellem eleverne og læreren Eleverne arbejder med deres servietholder og sætter siderne sammen. Evt. brænde og male
5.       Uge	Opfriskning fra sidste lektion Arbejde videre

Undervisningsplan i sløjd Hold 1 (knagerække/nøglebræt)

1.       Uge	Introduktion til emnet Klasseundervisning med samtale mellem eleverne og læreren Læreraktivitet: Gennemgår hvad eleverne skal arbejde med i forløbet + værktøjer og vejleder. Eleverne skal tegne en skitse af deres knagerække/nøglebræt. Det skal mindst være ca. 25cmx10cm. Når læreren har godkendt deres skitse må de lime eller sætte skitsen fast på finer pladen med tape. Elevaktivitet: Eleverne saver deres knage ud med en dekupørsav
2.       Uge	Opfriskning fra sidste lektion  Læreraktivitet: gennemgår næste trin + Gennemgang af værktøj Læreren gennemgår hvordan de skal sætte knagerne på deres knagerække og at de skal huske og slibe den.
3.       Uge	Arbejde videre. Opfriskning fra sidste lektion  Læreraktivitet: gennemgår næste trin Elevaktivitet: brænde motiver på deres knagerække eller male.
4.       Uge	Arbejde videre. Opfriskning fra sidste lektion  Elevaktivitet: brænde motiver på deres knagerække eller male.

Opgaver:

Knagerække/nøglebræt

Design din egen knagerække/nøglebræt.

Du må selv bestemme hvordan den skal se ud. Det kunne f. x være en orm, slange eller nøgle.

Du tegner din knagerække eller nøglebræt på træet og når du er færdig, kan du begynde og save den ud med en løvsav/dekupørsav.

Slib og puds din plade

Knagerække à Når pindene skal på din knagerække, skal der bores huller i pladen (Ø: 0,5cm)

Nøglebræt à Krogene skrues i med håndkraft efter du har boret et hul i brættet

Du kan nu male på din knagerække J

Servietholder

4 stk. 4cm x 19,5cm (finér) Bagside + forside
1 stk. 5,0cm x 17,7cm - Bund
2 stk. 11,3cm x 5,0cm – Sider

Du skal høvle dine brædder til de bliver 0,9cm høje. Dette gælder ikke bagsiden og forsiden.

Hvis du gerne vil have huller som dekoration på din servietholder, skal du gøre dette inden du sømmer dem fast i hinanden.